Første test af måltidskassen fra Aarstiderne

Sharing is caring <3
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Naboen banker på døren, og da vi åbner opdager vi at der, udover naboen, står 2 kasser fra Aarstiderne.

Yes de er endelig kommet – så kan vi lave sund og lækker mad.

Vi har bestilt til 3 voksne i 3 dage, og vi er 2 voksne og 2 børn der spiser (baby ammer fuldtid), så mon ikke det passer.

Klokken 16 har jeg frie hænder, så jeg skynder mig ned i køkkenet for at lave mad.

Køleskabet er fyldt med lækre, økologiske varer – en af grundende til at jeg valgte at teste Aarstiderne først – vi spiser stort set kun økologisk herhjemme.

Det første på menuen er lasagne fyldt med lækre grøntsager, og så en salat til. mums!
  
Jeg er rimelig ferm til at lave lasagne, men jeg følger opskriften til punkt og prikke.

Hakke løg, skære tomater, rive gulerødder, lave bechamelsauce (ja den blev jeg lige mindet om at jeg jo kunne lave selv).

Og når jeg så står der efter 5. Gulerød og skal til at rive pastinakkerne, så er et jeg opdager den grimme sandhed:

Jeg hader at lave mad..

Jeg synes det er spild af tid..

Jeg vil hellere være sammen med mine børn..

Jeg vil meget gerne være færdig nu!

Se indtil videre har jeg brugt en halv time, og jeg har ikke engang et færdigt produkt. 

Men bare rolig – der står 40 min. forberedelsestid, og det er sådan set nogenlunde hvad det tager, at lave lasagnen.

Nu skal den bare i ovnen.

Og den har bare at smage godt, for nu har jeg brugt såååååå lang tid på at lave den (jeps 40-45 minutter – mas o menos).

Efter 20 minutter er den ude af ovnen, og serveres ved spisebordet. 

Det er en super lækker lasagne jeg har lavet! 

  
Det allerbedste her er måske, at jeg har fundet ud af at pastinakker i lasagne smager himmelsk! Og at jeg har genopdaget hj.lavet bechamelsauce… Som jeg dog først kommer til at lave igen når børnene er lidt større.

Samlet set, så synes jeg at maden er lidt for dyr ift at jeg selv skal stå og knokle med rivejernet, men til gengæld er der gode, friske og økologiske råvarer i maden – selv kødet – og du får både mad og opskrift lige til døren, så det er bestemt både kvalitet og luksus du får for pengene. 

Måske kan min mand lokkes til gryderne igen imorgen? Det er alligevel mest ham der laver maden i huset, mens det er mig der laver de nemme retter, bager lækre brød og rawfood-kager. 

Det bliver spændende, at se hvad menuen står på imorgen. Og i overmorgen får I en samlet bedømmelse 😃


Sharing is caring <3
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

, , ,

Powered by WordPress. Designed by WooThemes