Barn nr. 3 – Redebygning

Sharing is caring <3
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Jeg er gravid med baby nr. 3.

Vi har to skønne, smukke piger på 3 og 6 år.

Min første graviditet og barsel var fantastisk. Min anden graviditet og barsel var ret tumult, men jeg fik nydt alle de skønne øjeblikke.

Min tredje graviditet har indtil videre været meget anderledes end de første to. Jeg har været endnu mere træt, og endnu mere dårlig. Kvalmen har til tider været uudholdelig, og jeg har bygget rede siden 3.måned. Bogstavelig talt.

Vi har boet i vores hus i 2 år nu, og har haft lidt planer for hvad der skulle laves henadvejen… okay – jeg har haft planer for hvad der skulle laves NU.. og helst igår 😉

Da jeg var gravid i 3. måned kom jeg i alvorlig redebygger-mode. NU skulle det altså være – alt skal være klar INDEN baby kommer, ellers er vi simpelthen ikke klar til baby (jaja, det går nok – I know, men selv min kæreste vover ikke at argumentere imod, når jeg først er i gang, og graviditetshormonerne raser derudaf.)

Og SÅ skete der noget helt fantastisk. Min akademiker-kæreste forvandlede sig til en lækker håndværker, der kunne klare enhver udfordring! Hvem havde dog troet at jeg ville få en sådan en mand lige pludselig!?

Bord i køkkenet

Vi har indenfor de sidste måneder revet et skur i haven ned, som med sine 20 kvm tog en rimelig stor del af haven, og som kun blev brugt til at opbevare en masse crap, som man alligevel ikke havde brug for – og størstedelen var endda den tidligere ejers crap. Vi fik i stedet flyttet hele gynge/klatrestativet til pladsen hvor skuret stod – der er skygge til børnene, og så har vi lavet en solplads i haven, hvor gyngestativet stod.

Vi har rearrangeret køkkenet, og revet et køkkenmodul ned for, at erstatte det med et lille spisebord. Jeg synes det var så upraktisk ikke at have en spiseplads i køkkenet. Især nu hvor J. skal starte i skole, og L. i børnehave, så begge to skal have madpakker med, som man lige så godt kan lave når man spiser morgenmad sammen. Når man kommer hjem fra skole kan man lave lektier, mens maden er i gang på komfuret. Win-win. Vi bruger bordet mindst 3 gange om dagen – det kan varmt anbefales at få spiseplads i køkkenet, hvis ikke man har køkkenalrum.

Vi har gravet en trampolin ned, og brugt jorden til at lave en bakke fra terrasse ned til haven <3

Vi har lagt trægulv i soveværelset (skønt skønt skønt at slippe for gulvtæppe – og min husstøvmideallergi har stort set ikke vist sig siden! Hurra!)

nyt gulv i soveværelset
Nyt gulv til soveværelset – og min store gravide mave 😉

Størstedelen af redebygningen er endda ordnet indenfor de sidste 20 dage.

Nu er jeg SÅ klar til baby kommer.

Jeg har fundet alt det mindste babytøj frem – str.50 og 56 – åååh det er så cute! Fantastisk at vi får en pige igen, så vi kan genbruge alt det lækre tøj fra storesøstrene <3 Og så kan jeg i stedet bruge penge på alle de musthaves, som vi aldrig fik købt dengang 😉

Nu mangler jeg “bare” at rydde ud i kælder og i alt børnenes legetøj – så er vi helt, helt klar til baby kommer 😉

Nu nyder jeg bare vores dejlige hjem, som vi har brugt så meget tid på at gøre til vores eget, så det oser af kærlighed.

redebygning
Billede af The Reading Nest

 


Sharing is caring <3
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *