Barn nr. 3 – og alt det man ikke nåede med de første to

Sharing is caring <3
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Det er som om, at man med barn nr. 3 skal gøre alt det man overvejede med de første to, men aldrig fik gjort.

Vi har en helt tjekliste med ting vi skal købe eller låne til barn/fødsel nr. 3.

barsel

Jeg vil for eksempel føde hjemme – det skal jeg nok skrive meget mere om. Helt fra J. var baby har jeg overvejet stofbleer i stedet for almindelige bleer, men har slet ikke kunnet overskue det. Der boede vi også i en lejlighed midt inde på Nørrebro, og alt vasketøjet hang for det meste til tørre indenfor. Men nu skal det være. Jeg har købt en masse økologiske stofbleer, vasket dem og gjort dem klar til brug! Sådan! Efter sigende skulle vi spare op mod 14.000 kr. Jeg glæder mig 🙂

Vi har købt en slyngevugge, som du kan læse om her.

Jeg skal føde i vand. Det ville jeg egentlig også anden gang, men da vi kom frem til Riget, så var der hverken ledigt fødekar eller fødestue, så der var ikke rigtig nogen valgmuligheder.

Vi har allerede fra start af planlagt at jeg tager to års barsel. Jeg er af den overbevisning at vuggestuer ikke gør noget godt for barnet, men at børn først er stærke nok til at blive passede når de er 2,5-3 år. Det er helt klart sket en ændring i min opfattelse efter indsamling af en masse viden de sidste 3 år. Da jeg fik J. for 6,5 år siden, tænkte jeg at det var ok at blive passet når børnene var fyldt 1 år. Det skal jeg nok også skrive meget mere om.

Da L. var lille lånte vi en strækvikle, som var helt fantastisk. Senere uddannede jeg mig til slyngevejleder, og denne gang har jeg så endelig fået købt en lækker strækvikle selv! <3 Der kommer baby nok til at tilbringe det meste af hendes tid.

 

 


Sharing is caring <3
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *